Forløbet “Åbn til at være og bære Dit Hellige Rum” starter tirsdag d. 23/11-21
Du kan altid se videoen og få effekt af den. Vi har nu fået de deltagere, som vi har brug for
Hvis du er interesseret i at deltage, når vi afholder det igen, så skriv en mail til os på kontakt@nytidshealing.dk <3
Se video: Åbn til at være og bære Dit Hellige Rum
Som afslutning på vores uddannelse på Overbygningen på Visdomsskolen for Moderne Shamanisme v/ Marianne Lane, skal vi til eksamen og har valgt at bruge dette forløb til formålet. Lærer og censor kigger udelukkende på vores arbejde, der er relevant i forhold til det vi har lært på uddannelsen – det vil sige energidelen af det. Så der er ikke noget særligt, du skal være opmærksom på, andet end at deltage i forløbet. Lærer og censor vil ikke være med online i forløbet.
Åbn til at være og bære Dit Hellige Rum
er et healings- og udviklingsforløb til erkendelse og større bevidsthed om muligheden for at være den bedste udgave af dig, i dig selv og i fællesskaber, i overensstemmelse med alt i dig og den nye tids bevidsthed.
Vi har siden foråret arbejdet på at komme ind i en tilstand, vi kalder Dit Hellige Rum, der ligner det vi også kender som Gralstilstanden. Og fordi vi arbejdet så dybt med det, har vi nu fået mulighed for at give tilstanden videre.
Som deltager på forløbet, vil du lære trin for trin at komme ind i tilstanden og når forløbet er slut, har du værktøjerne til at træde ind i tilstanden og åbne for muligheden for at være og bære dig selv fra det udgangspunkt.
Som deltager i forløbet, vil du undervejs måske kunne opleve at tilstanden vokser og bliver stærkere i dig, fordi du får mere og mere ejerskab, inde fra dit eget udgangspunkt
Datoer og temaer:
D. 23/11
1 Kontakt og balance med det feminine aspekt i Dit Hellige Rum
D. 7/12
2 Kontakt og balance med det maskuline aspekt i Dit Hellige Rum
D. 21/12
3 Kontakt og balance mellem de høje/dybe aspekter i Dit Hellige Rum
D. 4/1
4 Kontakt og balance mellem de passive/aggressive aspekter i Dit Hellige Rum
D. 18/1
5 Træd ind på linje med at være og bære Dit Hellige Rum – Gralstilstanden
Vær opmærksom på, at vi kan ændre titlerne undervejs, hvis det vil gøre dem tydelige i forhold til indholdet af forløbet.
Deltagelse er gratis (ved start d 23/11 – 21). Vi mødes 5 gange – 45 min, hver gang.
Vi mødes online, og det er kun Per og Kamilla der vil være på med kamera. Du vil ved tilmelding blive inviteret ind i en lukket Facebookgruppe, hvor du har mulighed for at se video-replay, stille spørgsmål og dele dine oplevelser. Det er vores erfaring at det at vi deler på den måde bidrager til, at den samlede energi og healing i gruppen øges. Alles bidrag er værdifulde, både delinger på skrift, på video eller ordløst i energien. Vi værner om at det, der deles fra den enkelte om oplevelser og proces, respekteres som fortroligt i gruppen.
Hvis du ikke kan være med live, kan du være med på replay. Dog er det vigtigt, for at få mest muligt ud af forløbet, at du er med alle gange (live eller replay) og at du tager de enkelte trin i rækkefølge. Du kan se en video længere nede på siden, hvor vil deler oplevelsen af tilstanden med dig.
Links
Her kan du besøge Kamillas hjemmeside
Du kan også give vores fælles facebookside et like
En gang imellem møder man nogen, hvor et spirituelt samarbejde på tværs virker helt rigtigt. Sådan var det også med os – et samarbejde, hvor vi inspirerer og støtter hinanden, både i energien og det konkrete arbejde. Vi ønsker at vores klienter kan mærke vores begejstring, og blive en del af vores fællesrum for en stund.